Remote arbejde er blevet mere udbredt end nogensinde, og mange danskere søger fleksibilitet, når de kigger efter jobmuligheder.
Vi får dagligt henvendelser fra danskere, der gerne vil have et remote job, og der er især et spørgsmål, der går igen fra især den yngre del af personerne.
Hvilken branche er bedst til hjemmearbejde, og hvad skal jeg uddanne mig til for at finde et job, hvor jeg kan arbejde 100% hjemmefra?
I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke sektorer der tilbyder de bedste muligheder for at arbejde hjemmefra baseret på vores erfaring og de mange arbejd hjemmefra jobs, vi har i vores jobportal.
1. Data science og softwareudvikling
Teknologi er uden tvivl en af de største sektorer, hvor hjemmearbejde er blevet reglen, snarere end undtagelsen. Med andre ord, så er det efterhånden mere sandsynligt, at du lander et remote job i den her branche, end at du arbejder fra et kontor!
Softwareudvikling, IT-support, dataanalyse og systemadministration er nogle af de områder, der tilbyder flest arbejd hjemmefra jobs, og mange af dem kan udføres hvor som helst i verden!
LÆS OGSÅ: Hvorfor softwareudvikling er perfekt til hjemmearbejde
Teknologibranchen kræver ofte specialiserede færdigheder, som kan arbejdes med hjemmefra, og de nødvendige værktøjer til samarbejde online (som GitHub, Jira og Slack) gør det muligt for teams at fungere effektivt, selv når de er geografisk adskilt.
Nogle har længere uddannelser, andre er selvlærte. Det vigtigste i tech-branchen er, at man er dygtig til sit område og det eller de udviklersprog, man arbejder med.
Danskere kan forvente at finde mange remote jobmuligheder inden for udvikling af software, apps og websites, samt inden for cybersikkerhed, blockchain, servervedligeholdelse, IT-konsulentarbejde og digital produktledelse.
Med den konstante vækst i teknologisektoren er efterspørgslen på remote udviklere og IT-specialister kun steget, og danske IT-specialister er særdeles eftertragtede på et globale arbejdsmarked.
Softwareudviklere kan let tjene over 150.000 USD om året i en 100% remote rolle for f.eks. en amerikansk virksomhed.
2. Marketing og digital kommunikation
Digital marketing, “content creation” og kommunikation er andre områder, der tilbyder en lang række remote jobmuligheder – også for danskere.
Faktisk er kommunikation den kategori i vores jobportal, hvori vi har allerflest arbejd hjemmefra jobs til danskere.
Alt fra SEO-specialister til sociale medieansvarlige og digitale marketingstrateger kan arbejde remote, da arbejdet ofte foregår på computeren og kræver få fysiske ressourcer.
Det betyder, at danskere med erfaring i f.eks. content marketing, e-mail-marketing eller influencer-samarbejder har fremragende muligheder for at finde remote job.
Særligt online marketing kan gøres fra stort set alle steder, og med flere danske virksomheder, der udvider deres digitale tilstedeværelse, er efterspørgslen på marketingfolk, der kan arbejde hjemmefra, stigende.
Ofte kræver det remote marketing jobs, at man også taler engelsk på et rimeligt niveau, og det er endnu bedre, hvis du også har erfaring med at arbejde med din marketing disciplin på engelsk.
3. Kundeservice og support
Kundeservice er et område, hvor remote arbejde er blevet mere og mere populært. Mange virksomheder har implementeret online support, som kan leveres fra hjemmekontorer over hele verden.
For danske arbejdstagere betyder det, at de kan finde job som kundesupportmedarbejdere, chat-supportagenter og endda teknisk support, alt sammen uden at skulle arbejde fra et fysisk kontor.
Kundens behov for konstant support gør dette til en sektor, hvor remote muligheder er almindelige. Mange virksomheder søger medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra, da det reducerer omkostninger og samtidig giver medarbejderne fleksibilitet.
Det gode ved remote kundeservice jobs er, at det sjældent kræver særligt meget erfaring eller uddannelse. Det betyder dog også, at lønnen sjældent er særlig god – men hvis man bor i i f.eks. Thailand, så kan man komme langt med en europæisk kundeservice løn!
4. Tekstforfatning og oversættelse
En anden branche, der er ideel til hjemmearbejde, er skrivearbejde og oversættelse. Journalister, tekstforfattere, bloggere og oversættere har ofte mulighed for at arbejde hjemmefra, da deres opgaver primært udføres på computeren.
Det betyder, at danske skribenter og oversættere kan finde et væld af remote jobmuligheder, hvor de kan hjælpe med at skrive artikler, oprette webindhold eller oversætte tekster på tværs af sprogbarrierer.
Danske jobsøgere inden for denne branche har naturligvis en unik mulighed for at lande internationale remote jobs, hvor der ledes efter dansk-talende kandidater. Men det er en stor fordel, hvis du kan engelsk (eller andre sprog) på et rimeligt niveau, så du er kvalificeret til endnu flere stillinger!
5. Design og grafisk arbejde
Danske grafiske designere, UX/UI-designere, voice-over artister og visuelle kunstnere kan også finde mange remote jobmuligheder.
Mange designprojekter kræver, at man arbejder med software som Adobe Creative Suite, Sketch eller Figma, som kan bruges hjemmefra. Det betyder, at designere kan levere deres arbejde uanset hvor de befinder sig, hvilket gør designbranchen til en af de mest remote-venlige.
Danskere med baggrund i grafisk design eller UX/UI kan finde muligheder i både startups og større virksomheder, som søger kreative talenter til at arbejde på webdesign, branding og digitalt indhold.
Det gode ved grafisk design er, at du ikke behøver at være en haj til engelsk for at kunne lande et rigtigt godt (og remote) design job hos en stor international virksomhed – dine portefølje vil tale sit eget sprog!
6. Virtual Assistance/administration og projektledelse
Med stigningen af remote teams er behovet for virtual assistants og projektledere også vokset. Som virtuel assistent kan du hjælpe med administrative opgaver, kalenderstyring, e-mail-håndtering og meget mere. Projektledere, der arbejder remote, skal koordinere teams, planlægge projekter og sikre, at deadlines overholdes – alt sammen fra deres egen hjemmearbejdsplads.
LÆS HELENE’S HISTORIE SOM SKIFTEDE BRANCHE OG NU HAR ET REMOTE JOB.
Danske jobsøgere, der har erfaring i at koordinere opgaver eller administrere projekter, kan finde ret mange remote jobmuligheder som virtuel assistent, kontoradministration, HR eller projektleder.
7. Salg og kundekontakt
Salg er en anden branche, der har været meget remote-venlig i nogle år efterhånden. Mange salgsfunktioner kræver ikke nødvendigvis fysisk tilstedeværelse, da alt fra kundeopkald til forhandlinger og kontraktunderskrivelser kan håndteres online.
I mange tilfælde er salg som branche dog ikke helt så remote-friendly som andre brancher, da det ofte kræves af sælgere, at de også besøger kunderne fysisk. Det er værd at huske på, hvis du er interesseret i et remote job, hvor du kan tage til udlandet og arbejde derfra.
Med det sagt, så giver remote salg både sælgere og virksomheder stor fleksibilitet, og i dag er en del salgsmedarbejdere faktisk i stand til at arbejde 100% hjemmefra.
Danskere, der arbejder med salg, kan finde remote jobmuligheder som salgsrepræsentanter, account managers, business development managers eller telesælgere. Dette gælder både for B2B (business-to-business) og B2C (business-to-consumer) salg.
Da mange virksomheder nu opererer på globale markeder, har de brug for salgsfolk, der kan arbejde hjemmefra og stadig opretholde høj produktivitet og kundekontakt gennem online kommunikationsværktøjer som Zoom, Slack og telefonopkald.
Desuden giver remote salg medarbejderne mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af kunder uden at være bundet til et geografisk område, hvilket gør det til en attraktiv mulighed for både erfarne sælgere og dem, der er nye i faget.
En anden god ting ved salg som branche er, at det sjældent kræver nogen uddannelse. Det er ofte en selvlært (måske endda medfødt?) evne, som man har eller ikke har som person. Så hvis du er en skarp sælger, så vil du let kunne finde et remote job – også selv om du ikke har nogen formel uddannelse.
Konklusion
Selvom mange brancher nu tilbyder muligheder for remote arbejde, er der visse felter, hvor efterspørgslen efter hjemmearbejde er særligt høj.
Teknologi og softwareudvikling, marketing, kundeservice, skrivearbejde, design og projektledelse er klart de sektorer, hvor vi ser fleste relevante remote jobopslag for danskere. Men vi ser også, at rigtig mange forskellige brancher er repræsenteret og tilbyder remote jobs – det handler bare om at finde dem!