Forside Blog Digital nomade Kan du tage dine dagpenge med til udlandet? Ja! Lær hvordan

Kan du tage dine dagpenge med til udlandet? Ja! Lær hvordan

kan-jeg-tage-dagpenge-med-til-udlandet
Senest opdateret: april 17, 2025

Mulighederne for at arbejde remote fra udlandet er bedre og mere realistisk end nogensinde. Men hvad nu, hvis du står uden job og er på dagpenge – kan du så rejse ud og bruge tiden på at finde remote arbejde og etablere dig i et nyt land?

JA! Det kan lyde utroligt, men du kan faktisk tage dine danske dagpenge med til udlandet. 

Reglerne siger nemlig, at du har mulighed for at tage dine danske dagpenge med til et andet EØS-land for at søge arbejde i op til 3 måneder. i op til 3 måneder.

Det er en helt fantastisk regel, som mange ikke kender til, og det kan være en oplagt måde at komme i gang med et nyt arbejdsliv som digital nomade eller remote arbejdstager, uden at du skal tage hele det økonomiske spring på én gang.

I denne artikel får du det fulde overblik over, hvad du må og ikke må, og hvordan du kan bruge dagpengesystemet som en kickstarter til et mere fleksibelt arbejdsliv – også i udlandet.

Hvad siger reglerne om danske dagpenge i udlandet?

Udgangspunktet i dansk lovgivning er klart:

For at få dagpenge, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Det betyder bl.a., at du:

  • Skal kunne møde fysisk op til samtaler og jobtilbud i Danmark med kort varsel

  • Skal kunne tage et arbejde i Danmark med dags varsel

  • Skal opholde dig i Danmark, medmindre du har fået særlig tilladelse

Hvis du uden videre rejser til udlandet – selv bare for en længere ferie – og ikke melder det til A-kassen, risikerer du at miste din ret til dagpenge og skulle tilbagebetale beløbet.

MEN, MEN, MEN
Der er dog én særlig mulighed, som mange ikke kender til:

Du kan tage dine dagpenge med til udlandet i op til 3 måneder, hvis du søger job i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

PD U2: Sådan kan du tage dagpenge med til et andet EØS-land i op til 3 måneder

Den vigtigste mulighed for dig, der drømmer om at rejse som digital nomade eller etablere dig et andet land, mens du er ledig, er den såkaldte PD U2-ordning.

Med en godkendt PD U2-blanket fra din A-kasse kan du som sagt tage dine danske dagpenge med til et andet EU-/EØS-land i op til 3 måneder, mens du søger job.

Det betyder, at du kan rejse til fx Portugal, Spanien eller Kroatien – og bruge tiden på at:

Du må ikke arbejde under perioden – men du må gerne forberede dig, søge stillinger, opbygge din portefølje og lægge fundamentet til en freelance- eller remote tilværelse.

For at kunne tage dine danske dagpenge med til udlandet, kræver det, at du: 

  • Er berettiget til dagpenge i Danmark

  • Har fået godkendt PD U2-blanketten fra din A-kasse

  • Ankommer og registrerer dig hos jobcenteret i det nye land inden for 7 dage

  • Aktivt søger arbejde i opholdslandet

En realistisk plan: Brug dine dagpenge til at etablere dig i udlandet

Hvis du planlægger det rigtigt, kan U2-ordningen blive dit springbræt til en ny tilværelse som digital nomade eller expat i et andet EØS-land.

Eksempel:

Simon tager til Lissabon med U2-ordningen. I løbet af 2 måneder deltager han i remote job-events, finpudser sin LinkedIn og sender målrettede ansøgninger. I slutningen af perioden lander han et freelanceprojekt, starter som “autonomo” i Spanien og melder sig ud af A-kassen. Nu arbejder han remote og har skabt sin egen frihed.

Hvad sker der, hvis jeg ikke finder et job i udlandet, mens jeg er på dagpenge?

Du tænker sikkert: 

“Hvad nu, hvis jeg bruger U2-ordningen, men ikke finder et job i udlandet?

Det korte svar er: Så vender du bare hjem igen – og kan fortsætte på dagpenge i Danmark.

Når du rejser ud med en U2-blanket, gælder følgende:

  • Du har op til 3 måneder til at søge job i et andet EU-/EØS-land

  • Hvis du ikke har fundet arbejde ved periodens udløb, skal du vende hjem til Danmark

  • Du skal tilmelde dig dit lokale jobcenter i Danmark på din første hverdag hjemme

Så længe du overholder reglerne og tidsfristerne, mister du ikke dine dagpenge – du fortsætter blot i det danske system som før.

💡 Vigtigt: Hvis du bliver længere end tilladt i udlandet uden at melde dig tilbage korrekt, risikerer du at miste dagpengeretten og skulle søge forfra. Det er derfor, som altid, vigtigt at overholde alle frister, du får fra din A-kasse. 

Hvad kræver det at få godkendt sin PD U2 af A-kassen?

For at kunne tage dine dagpenge med til udlandet i op til 3 måneder, skal du først og fremmest altså have godkendt din PD U2-blanket hos din A-kasse.

Det kræver, at du opfylder en række betingelser, og at du er i god dialog med din A-kasse før afrejse.

Her er de vigtigste krav:

  • Du skal have ret til dagpenge i Danmark – dvs. være medlem af A-kassen og være tilmeldt som ledig i jobcenteret

  • Du skal være aktivt jobsøgende i Danmark op til afrejse

  • Du må ikke have planlagt ferie i perioden – U2 er til jobsøgning, ikke afslapning

  • Du skal søge om tilladelse og indsende ansøgningen i god tid (gerne 2-3 uger før afrejse)

  • Du skal kunne dokumentere, at du vil søge arbejde i det land, du rejser til

  • Du skal møde op og registrere dig hos det udenlandske jobcenter inden for 7 dage efter ankomst

💡 I udgangspunktet er det meget let at få en godkendelse af din PD U2-blanket, for det er din RET at kunne tage dine dagpenge med til udlandet. Hver A-kasse kan have sine egne procedurer og dokumentationskrav – så kontakt gerne din A-kasse tidligt og få en tjekliste over, hvad du skal gøre.

Når du har fået godkendelsen og er rejst ud, fortsætter du med at indberette din jobsøgning – blot i det land, du opholder dig i og efter deres principper.

Det kan måske lyde lidt skræmmende at møde op i et spansk jobcenter, som måske ikke taler særlig godt engelsk, og det er det også! Men det er det hele værd, og du kan altid tage tilbage til Danmark igen. 

Konklusion: Brug det danske dagpengesystem smart

Dagpengesystemet er ikke designet til digitale nomader – men det kan bruges strategisk som springbræt. Hvis du planlægger at tage ud og lede efter remote arbejde, er U2-ordningen en fantastisk mulighed for at gøre det uden at stå helt uden indtægt.

Bare husk:

  • Du må ikke arbejde under perioden

  • Du skal søge jobs aktivt og registrere dig korrekt

  • Du bør bruge de 3 måneder i udlandet på at bygge din fremtid op rent karrieremæssigt

Når du så lander dit første freelance- eller remote job, afslutter du din dagpengeret – og tager det næste spændende skridt i dit nye arbejdsliv.

Du vil også kunne li'

Scroll to Top