Forside Blog Digital nomade Portræt og Q&A: Mød Philip, der arbejder remote i Spanien

Portræt og Q&A: Mød Philip, der arbejder remote i Spanien

philip-digital-nomade-arbejder-remote-i-fuerteventura
Senest opdateret: april 27, 2025

Hvordan ser hverdagen ud, når du bytter kontorstolen ud med et remote arbejdsliv?

I denne serie zoomer vi ind på danskere, der har valgt at arbejde remote.

Nogle fra et hjemmekontor i Danmark, andre fra fjerne lande. Fælles for dem alle?

De har skabt et arbejdsliv på egne vilkår.

Gennem ærlige Q&A’er får du her et indblik i deres arbejdsliv, livsstil og erfaringer – og ikke mindst deres bedste råd til dig, der selv drømmer om at arbejde remote eller blive digital nomade.

Mød Philip – digital nomade, SEO-nørd og nybagt far med base i Fuerteventura

Introduktion: Mit navn er Philip, jeg er 32 år og fra København. Jeg har en professionsbachelor i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og over 8 års erfaring med digital marketing – især inden for SEO og content marketing.

Efter nogle år i klassiske bureaujobs i København fandt jeg ud af, at 9-17-livet på kontor ikke var min vej. I 2022 tog jeg springet: Jeg flyttede til Portugal og stiftede min egen konsulentvirksomhed. I dag bor jeg med min kæreste og vores datter i Fuerteventura, hvor vi nyder solen, surf og friheden ved at kunne arbejde, hvor vi vil.

philip+helene
En af de ting Philip virkelig sætter pris på ved at arbejde remote, er muligheden for at spille tennis i frokostpausen.

Spørgsmål: Hvad laver du egentlig – og hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Svar: Jeg er selvstændig konsulent og arbejder med SEO og content marketing. Jeg har pt. to faste danske kunder og en fast tysk kunde, og jeg arbejder næsten fuldtid – plus det løse, da jeg jo også driver Arbejd Smartere.

Spørgsmål: Hvordan landede du dit første remote job?

Svar: Inden jeg flyttede til Portugal, begyndte jeg at lede efter freelanceopgaver – og ret magisk blev jeg kontaktet via LinkedIn af en potentiel kunde. Kort efter landede jeg mit første projekt på 10-15 timer om ugen – og det var faktisk nok til at kunne leve (sparsommeligt) i Portugal i begyndelsen.

Spørgsmål: Hvorfor valgte du at blive selvstændig og arbejde remote?

Svar: Jeg så det som den mest oplagte vej. Jeg kendte branchen, og jeg vidste, hvordan jeg kunne prissætte mig konkurrencedygtigt. Remote setup’et kom af en drøm om at få mere ud af livet – ikke kun ét sabbatår, men et helt liv med rejser og arbejde i balance.

Spørgsmål: Hvad er din yndlingsbase, når du arbejder?

Svar: Udlandet og fra et fedt co-office med andre spændende mennesker. Surf, sol og en lidt langsommere livsrytme passer mig perfekt. Plus: en kaffe koster 10 kr., ikke 50.

Spørgsmål: Hvilke digitale værktøjer kan du ikke undvære?

Svar: Slack og hele Google Suiten. Helt essentielle for mit arbejdsliv. Jeg oplever faktisk, at kommunikationen er stærkere og mere effektivt med de digitale værktøjer fremfor fysisk kommunikation.

Philip surfer og fisker i sin tid – her på Fuerteventura.

Spørgsmål: Hvad elsker du mest ved at arbejde remote?

Svar: Sol, strand og frihed. Jeg elsker, at jeg kan tage en dukkert i frokostpausen og spise frokost på en café – uden at det ruinere mig! Og så har jeg langt færre møder – det gør mig meget mere produktiv.

Spørgsmål: Har det ændret din hverdag eller dine prioriteter?

Svar: Totalt. Jeg har genfundet arbejdsglæden, og det motiverer mig ekstra at vide, at mit arbejde gør min livsstil mulig. Som selvstændig har jeg fået en ild under fødderne – jeg vil være dygtigere, hurtigere og skarpere hver dag.

Spørgsmål: Hvordan balancerer du arbejde og fritid?

Svar: Jeg er ret struktureret og har nemt ved at koncentrere mig – især om morgenen. Siden jeg blev far, arbejder jeg oftere fra co-office end hjemmefra. Det fungerer super godt og skaber en god rytme i hverdagen.

Spørgsmål: Er der nogle særlige udfordringer som dansker?

Svar: Ikke rigtigt – i hvert fald ikke i EU. Skattereglerne er faktisk ret klare: Har du ikke adresse eller virksomhed i Danmark, er du ikke skattepligtig dér. Det bliver først mere kompliceret uden for EU, som fx Bali, hvor arbejdsvisum kan være nødvendigt. Heldigvis findes der mange digitale nomadevisa.

portraet-af-digital-nomade-philip
Et billede af det co-office, hvor Philip arbejder fra. Der er møderum, kaffe-bar og faktisk ofte kage også!

Spørgsmål: Hvad ville du gerne have vidst, før du gik remote?

Svar: Hvor fedt det er! Jeg ville ønske, jeg havde gjort det før.

Spørgsmål: Hvad siger venner og familie?

Svar: Det er ikke dem alle, som forstår det, tror jeg. Det at arbejde 100% remote er stadig ret nyt i Danmark, men jeg oplever samtidigt, at mange er nysgerrige og synes, at det lyder super fedt.

Spørgsmål: Hvilke lande har du arbejdet fra – og hvilke anbefaler du?

Svar: Portugal, Spanien, Tyskland, Sverige, Danmark. Favoritter: Peniche og Ericeira i Portugal – og Fuerteventura, hvor jeg bor nu. Godt internet, gode surfspots og masser af sportsaktiviteter og et fedt expat community.

Spørgsmål: Hvordan håndterer du tidszoner og internet?

Svar: Nemt. Kun én times forskel til Danmark, og Fuerteventura har fibernet over det hele. Jeg har aldrig haft problemer.

Spørgsmål: En sjov eller skør oplevelse?

Svar: Min kæreste og jeg sad i vores lille bil i Portugal, arbejdede og tog møder på bagsædet – mellem surf sessions. Det var kaotisk og perfekt.

Spørgsmål: Hvad vil du sige til en dansker, der drømmer om at arbejde remote?

Svar: Gør det. Start småt – se om du kan få én kunde eller ét lille projekt, før du rejser ud. Og vær klar til at bytte lidt tryghed ud med frihed og oplevelser. Det er det hele værd.

Du kan eventuelt bruge vores destinationsberegner til at finde ud af, hvor meget du skal tjene i de forskellige lande for at betale dine udgifter!

Spørgsmål: Myter du gerne vil punktere?

Svar: Remote betyder ikke, at du går på kompromis med din karriere. Jeg har mødt CFO’er, advokater, udviklere, iværksættere og nærmest alle typer af mennesker, man kan forestille sig, der alle arbejder 100% remote.

Mange af verdens største virksomheder ansætter også remote. Se for eksempel vores liste af nogle af verdens største remote-first virksomheder. Vi driver også en remote jobportal for danskere her på Arbejd Smartere, så vi ser, at flere danske virksomheder begynder at tilbyde 100% remote roller – især inden for kundeservice, marketing og softwareudvikling.

Spørgsmål: Har du favoritter, når det kommer til læring og communities?

Svar: Jeg har primært lært gennem erfaring og netværk. Egentligt bare kastet mig ud i det, fordi jeg vidste, at jeg blev nødt til at gøre noget andet i mit arbejdsliv end at arbejde på et kontor hver dag fra 9-17.

Men hvis du leder efter et community, så findes der masser på Facebook, LinkedIn, Slack etc. Du kan også følge med hos os på vores Facebook-side – eller bare skrive til os via vores kontaktformular!
fuerteventura-digital-nomade-strand
Philip bliver aldrig træt af det dejlige vejr og de smukke strande på Fuerteventura. Her 'Grandes Playas' i den nordlige del af øen.

Livet omkring arbejdet: Når balancen bliver vigtigst

Remote arbejde handler ikke kun om at kunne arbejde hvor som helst. Det handler om at leve bedre: 

🏠 Dine omgivelser bliver vigtigere end din firmadresse
👩‍👧 Du kan være tættere på familien
🚲 Du får hverdage med mindre pendling og mere ro
🌴 Du vælger, om du vil bo i bjergene, ved havet elller i en storby. 

Flere virksomheder tilbyder allerede i dag:

💻 Hjemmekontor-budgetter
🧒 Coworking med børnepasning
🛋️ Fleksible arbejdstider og 4-dages uger

Det vil vi se meget mere af i fremtiden, påstår rapporten. 

Er du klar til fremtiden?

Remote arbejde i 2030 bliver ikke bare en “mulighed” – det bliver i langt højere grad en del af normalen.

👉 Tænk stort. Tænk frit. Tænk:
Hvordan vil du arbejde i 2030?
Og hvor?

Arbejd Smartere hjælper vi dig med:

🔹 At finde destinationer, hvor du kan starte dit liv som remote worker eller digital nomade 
🔹 At forstå regler om skat, pension og rettigheder som dansker
🔹 At finde dit første remote job

Lær mere på vores blog eller tilmeld dig vores unikke remote jobportal og find et remote arbejde i Danmark!

Du vil også kunne li'

Scroll to Top