Forside Blog Nyheder Har du det forkerte? Her er det bedste pas for digitale nomader

Har du det forkerte? Her er det bedste pas for digitale nomader

hvilket-pas-er-bedst-som-digital-nomade
Senest opdateret: december 12, 2024


Den netop udgivne Nomad Passport Index 2024 afslører nogle overraskende resultater om de bedste pas for digitale nomader. Mediet har rangeret verdens forskellige pas, når det kommer til rejsefrihed, beskatning og personlig frihed, og Schweiz indtager førstepladsen på ranglisten.

Danmark, til trods for at have et af verdens stærkeste pas, befinder sig uden for top 10 i år. Men selvom det danske pas ikke topper listen, er der stadig håb for danske digitale nomader – og det er værd at dykke ned i, hvorfor.

LÆS OGSÅ: Flyt til Extremadura (Spanien) som digital nomade og få 15.000 €

Hvem står bag rapporten?

Nomad Passport Index 2024 er udarbejdet af mediet Nomad Capitalist, som er specialiseret i at hjælpe digitale nomader, fjernarbejdere og expats med at navigere i den globale finansielle og juridiske verden. De tilbyder rådgivning om alt fra skattestrategier til investeringer og dobbelt statsborgerskab, med særligt fokus på dem, der søger frihed til at leve og arbejde udenfor deres hjemland – herunder digitale nomader.

Det er 8. år i træk, at Nomad Capitalist udgiver rapporten med det formål er at give et omfattende billede af, hvilke lande og pas der bedst understøtter digitale nomader og fjernarbejdere.

Rangeringen i Nomad Passport Index er baseret på fem hovedfaktorer, der hver især er nøje udvalgt for at afspejle de behov og ønsker, som mange digitale nomader har:

  1. Rejsefrihed: Hvor mange lande kan indehaveren af et givent pas rejse til uden visum eller med visum ved ankomst? Denne faktor er afgørende for digitale nomader, der ofte ønsker nem adgang til forskellige destinationer uden besværlige visumprocesser.

  2. Beskatning: Nogle lande pålægger deres statsborgere skat, uanset hvor de bor og arbejder. Lande, der ikke beskatter indkomst fra udlandet, får derfor en højere placering, da det er en attraktiv fordel for nomader, der arbejder globalt.

  3. Dobbelt statsborgerskab: Mange digitale nomader ønsker fleksibiliteten ved at kunne have mere end ét pas. Lande, der tillader dobbelt statsborgerskab uden problemer, rangeres derfor højere.

  4. Personlig frihed: Denne kategori vurderer niveauet af personlig og politisk frihed, herunder ytringsfrihed og borgerrettigheder. Det er afgørende for dem, der søger en livsstil, der bygger på uafhængighed og selvbestemmelse.

  5. Internationalt omdømme: Hvordan opfattes pasindehavere i udlandet? Dette inkluderer en vurdering af, hvor velkomne statsborgere fra forskellige lande er i andre dele af verden.

 
Det bedste pas for digitale nomader: Hvorfor Schweiz topper 

Schweiz det land, der scorer allerhøjest i år på listen over de bedste pas for digitale nomader og fjernarbejdere. Det skyldes især landets enestående kombination af høj personlig frihed, muligheden for dobbelt statsborgerskab og gunstige skattevilkår for indkomster fra udlandet. 

For digitale nomader, der ønsker at optimere deres livsstil med minimal skattebyrde og maksimal rejsefrihed, er Schweiz blevet en førsteklasses destination. Med en stærk økonomi og en veludviklet infrastruktur tilbyder Schweiz en fremragende balance mellem livskvalitet og finansiel fleksibilitet.

Tæt efter følger lande som Irland og Portugal, der også udmærker sig med kombinationen af stærke skattefordele og høj rejsefrihed. Især Portugal har i de seneste år oplevet en stigende popularitet blandt digitale nomader, bl.a. på grund af det gunstige Non-Habitual Residency (NHR) program, som giver attraktive skattelettelser for udlændinge.

Danmark – Stærk rejsefrihed, men skatteudfordringer

For danske digitale nomader er det værd at bemærke, at Danmark også rangerer højt på listen over de bedste pas for digitale nomader, især på grund af den store rejsefrihed.

Danmark indtager i 2024 en delt 18. plads på rangeringen over de bedste pas til digitale nomader. 

Det danske pas giver adgang til et imponerende antal lande  (175 i alt) uden behov for visum, hvilket gør det ideelt for dem, der ønsker at rejse ubesværet rundt i verden.

Det kommer nok næppe bag på nogle danskere, at det især er den danske skattepolitik, der trækker Danmark lidt ned i den samlede rangering. Vi har en af verdens højeste personskatter, og den følger dig hvor end du tager hen (jo mindre du selvfølgelig flytter helt ud af Danmark, men selv da kan du i nogle tilfælde stadig være skattepligtig i Danmark.)

Desuden beskatter Danmark global indkomst, uanset hvor i verden du opholder dig, og det gør det også sværere at nyde de økonomiske fordele ved en nomadetilværelse sammenlignet med nogle af de andre lande.

schweiz-har-det-bedste-pas-digitale-nomader
Schweiz topper endnu en liste i ny undersøgelse.

Hvorfor Danmark stadig er et godt pas for digitale nomader

På trods af skatteudfordringerne er det danske pas stadig blandt de mest værdifulde i verden for digitale nomader. Med en høj grad af personlig frihed, mulighed for dobbelt statsborgerskab, og en omfattende liste af lande, man kan rejse til uden visum, har danske statsborgere en enorm fleksibilitet.

Danmarks internationale anerkendelse og gode omdømme betyder også, at danske statsborgere generelt er velkomne i de fleste lande, hvilket gør det lettere at etablere sig i nye miljøer.

En anden vigtig faktor i vores øjne er de høje lønninger og uddannelsesniveau vi har i Danmark, som gør det lettere for os danskere at sikre os gode remote jobs med en høj gennemsnitsløn.

For danske digitale nomader kan det være værd at overveje dobbelt statsborgerskab eller længere ophold i lande som Portugal eller Irland, der tilbyder gunstige økonomiske vilkår for fjernarbejdere.

Alt i alt er Danmark et stærkt pas at have for digitale nomader, især hvis rejsefrihed og personlig frihed er i højsædet – men for dem, der ønsker at maksimere deres økonomiske frihed med en lavere skattebyrde, så er der altså bedre alternativer end Danmark. 

Du vil også kunne li'

Scroll to Top