Hvordan kan en udlandsdansker vende tilbage til Danmark?

En udlanddansker kan altid vende tilbage til Danmark og bo, såfremt de har beholdt deres danske statsborgerskab.

Når en udlandsdansker beslutter sig for at vende tilbage til Danmark, er der en række praktiske og juridiske forhold, som skal ordnes for at sikre en smidig tilbagevenden.

Først og fremmest skal du melde flytning til folkeregistret i den kommune, du flytter til, hvilket formelt registrerer din bopæl i Danmark igen. Dette er vigtigt for at genaktivere dine rettigheder til det danske sundhedssystem, sociale ydelser og pensionsordninger.

Derudover skal du sikre dig, at dine forsikringsordninger er opdaterede. Mange forsikringsaftaler, som dækker dig i udlandet, vil ikke nødvendigvis dække dig i Danmark, og det kan derfor være nødvendigt at oprette nye forsikringer, herunder indboforsikring, sundhedsforsikring og eventuelt bilforsikring, hvis du flytter hjem med køretøj.

Skatteforhold når du vender hjem som udlandsdansker

Når du som udlandsdansker vender tilbage til Danmark efter en periode i udlandet, bliver du igen fuldt skattepligtig i Danmark. Dette betyder, at du skal betale skat af hele din indkomst, uanset om den stammer fra danske eller udenlandske kilder. Har du f.eks. stadig en bolig i dit gamle værtsland, som du lejer ud, så vil indtjeningen fra den bolig blive skattepligtig i Danmark.

For at genoprette din skattepligt skal du melde flytning til Danmark hos folkeregistret i din nye bopælskommune. Når du registrerer din flytning, bliver oplysningerne automatisk videresendt til Skattestyrelsen, som vil genoptage din fulde skattepligt.

Husk også at få fastsat en såkaldt indgangsværdi på eventuelle aktiver, når du flytter tilbage til Danmark som udlandsdansker. Indgangsværdien repræsenterer aktivets værdi på det tidspunkt, du flytter tilbage til Danmark, og den bruges til at beregne den skat, du eventuelt skal betale, når du senere sælger aktivet. For eksempel, hvis du har købt aktier i udlandet for flere år siden, og de er steget i værdi, vil Danmark kun opkræve skat af den værdistigning, der sker efter din tilbagevenden til landet.

Der er også specifikke skatteregler for udlandsdanskere, der vender tilbage til Danmark med udenlandske pensionsordninger, kapitalgevinster eller aktieindkomster. Hvis du har haft pensionsordninger i udlandet, skal du afklare med Skattestyrelsen, hvordan disse beskattes ved tilbagevenden. Det samme gælder for investeringer og kapitalindkomst fra udlandet.

Hvordan får jeg adgang til sundhedssystemet som hjemvandt udlandsdansker?

Når du som udlandsdansker melder din tilbageflytning til folkeregistret, bliver du som regel automatisk tilmeldt sygesikringen, hvor du også skal vælge en ny læge. Når din nye bopælsadresse er blevet registreret i CPR, vil du typisk modtage dit sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringsbevis) med posten inden for 2 til 3 uger.

Nogle udlandsdanskere oplever et ‘omvendt’ kulturchok

Ud over de praktiske og juridiske forhold kan der være personlige udfordringer ved at vende tilbage til Danmark efter en længere periode i udlandet.

Mange udlandsdanskere oplever en form for “omvendt kulturchok”, hvor det kan tage tid at vænne sig til den danske hverdag igen. Dette kan omfatte alt fra at tilpasse sig danske arbejdsforhold, sociale normer og kulturelle forskelle, som måske har ændret sig, mens du har været væk.

Nogle oplever også, at deres gamle netværk har ændret sig, og det kan kræve en indsats at genopbygge relationer til familie og finde nye venner.

Din bedste mulighed for at få et Remote job

Se de seneste remote jobs i vores særlige remote job database.

Læs videre på bloggen

Scroll to Top